Blev besættelsen af Danmark aftalt i marts 1940 mellem den radikale udenrigsminister Peter Munch (1870 – 1948) og Reichsführer Heinrich Himmler?
Eller var Peter Munch udelukkende i Rostock i et meget delikat privat ærinde, hvor der overhovedet ikke blev aftalt en snarlig besættelse af Danmark?
Rostock 1940
Blev der på mødet talt om familien Munchs mildest talt meget “uheldige søn” Ebbe? Eller blev der ud over dette emne også talt om en snarlig besættelse af Danmark?
Var det ondsindede rygter for at skade De Radikale og Socialdemokraterne. Er der noget om hele historien eller kun noget af den?
Myten
Mange hævder, at udenrigsminister Peter Munch ikke havde mandat til at forhandle med tyskerne om en besættelse af Danmark, og mange hævder, at det ikke var formålet med hans rejse til Rostock.
Men ingen afviser direkte, at Munch kan havde været i Rostock de omtalte dage. De i 1950 og 1958 nedsatte kommissioner brugte meget tid på at gennemgå beviser for og imod.
Forhenværende løjtnant Ove Leif Guldberg skrev i mange år lige efter befrielsen om Dr. Munchs besøg i Rostock. Senere fulgte bl.a. cand. mag. Jon Galster op. Andre, herunder direkte historieforfalskere, har også omtalt Rostock-myten og tilføjet hjemmelavede til anledningen opfundne såkaldte “beviser”. Den slags har været med til at forkludre debatten.
I august 1976 skrev afdøde forfatter Erik Haaest en meget detaljeret beskrivelse i sit blad om udenrigsminister Peter Munchs handlinger i 1940 for at beskytte sin søn.
Haaest kunne være meget direkte (mildt sagt) og i artiklen beskriver han udenrigsministerens søn Ebbe Munch som udpræget pædofil før, under og efter II. Verdenskrig. Haaest oplyser, at den meget omtalte søn døde i 1976. Tilsyneladende holder Haaest sig her til de faktiske forhold.
Papirer brændes
Under et besøg i Roskilde hos modstandsmanden “Doc”, nu afdøde læge Hans Keiser-Nielsen spurgte jeg ham om Peter Munchs papirer, der var afleveret til Rigsarkivet. Keiser-Nielsen vidste godt, at sønnen Ebbe Munch havde lånt sin fars papirer på Rigsarkivet ”for at katalogisere dem”.
”Doc” svarede. “Kan du ikke lade være at spørge om det”, men tilføjede han, ”der stod intet i dagbøgerne under 15-18. marts 1940. I øvrigt er de dagbøger brændt i den affaldstønde jeg havde i min baghave lige op mod Garderhøjfortet på Ibstrupvej i Gentofte”.
Da jeg så spurgte “Doc” om Peter Munch havde været i Rostock-området marts 1940 svarede han. “Ebbe var deres eneste barn. Elna (1871-1945) og Peter Munch ville gøre meget for deres søn, men jeg tror ikke Munch aftalte noget direkte om en besættelse af Danmark”.
Besættelsen og efterladte papirer
Den officielle forklaring på, at besættelsen den 9. april 1940 gik så nemt er, at den danske regering stolede på sin ikke-angrebspagt med Hitler og ikke ville tirre sin sydlige nabo ved at opruste.
Men enkelte mener også, at der lå forræderi (realpolitik) bag: at højtstående ministre havde aftalt med tyskerne, hvordan overfaldet skulle foregå.
I 1959 udgav Statens Trykningskontor: “Beretning til statsministeren fra udvalget til gennemgang af afdøde udenrigsminister dr. phil P. Munchs efterladte, i rigsarkivet opbevarede papirer”.
I beretningen kan man bl.a. læse:
8. juli 1940 træder Munch tilbage som udenrigsminister. Midt under krigen er Peter Munch på besøg i Peking fra november 1940 til februar 1941.
Den 7. december 1945 havde dr. Munch tilføjet i sit testamente, at hans papirer skulle opbevares på Rigsarkivet efter nærmere fastsatte regler.
Den 8. oktober 1946 udtaler dr. Munch til formanden og næstformanden for den parlamentariske kommission, at han ikke har været uden for Danmark i foråret 1940.
I beretning kan man bl.a. også læse, at P. Munchs dagbøger fra perioden 2/1-1935 – 8/4-1940 IKKE findes i arkivet.
I en note kan man læse, at Peter Munchs søn cand. polit. Ebbe Munch i 1957 lånte flere forseglede pakker, som han skulle have til gennemsyn i sit hjem!
Udsagn
Den Parlamentariske Kommission eller andre fandt aldrig bevis for at mødet havde fundet sted.
Peter Munchs søn var blevet anholdt i februar 1940 i Hamburg på en bar, hvor der efter tysk mening kom “seksuelt afvigende elementer”.
At familien Munchs eneste søn var anholdt og risikerede en meget streng straf var årsag til, at den radikale minister accepterede at mødes med Heinrich Himmler i eller ved Rostock!
Sønnen Ebbe Munch blev sendt på et længere udlandsophold til Asien.
Mange ministerkolleger opsøgte Munch efter april 1940 for at få hans forklaring på vedholdende rygter om et møde i Rostock.
Flere sider i den originale ruteflyprotokol i Københavns Lufthavn i Kastrup er fjernet. Det drejer sig udelukkende om perioden omkring de omtalte dage i marts 1940.
Afdøde folketingsmand, medlem af Frihedsrådet Frode Jakobsen har bekræftet, at chargé d`affaires Vincens Steensen-Leth (1896-1978) i Berlin i.flg. egne oplysninger havde fået papirer, der beviste at Munch og Himmler havde haft et møde.
Forsvarsminister Alsing Andersen har privat udtalt, at udenrigsminister Peter Munch ikke aftalte noget om en besættelse i marts 1940. Det var et møde om et privat anliggende Munch deltog i.
Journalist og ambassadør Hans Ebbe Munck har udtalt, at det ville ligge fjernt for en radikal politiker at indgå aftale om militære anliggender. Dr. Munchs møde var et “humanitært anliggende”.
Måske
Havde Himmler benyttet lejligheden til at fortælle Dr. Munch om Tysklands militære overmagt og det formålsløse i, at gøre for meget modstand ved den kommende besættelse af Danmark?
Blev den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning orienteret om familien Munchs alvorlige problemer med sønnen?
Peter Rochegune Munch (1870-1948). Medstifter af Det Radikale Venstre. Politiker og minister i flere perioder i 1909-1940. Udenrigsminister P. Munch forlod regeringen i juli 1940.
1959. En af de mange kommisionsberetninger, der bl.a. skulle oplyse om P. Munch færden og evt. rolle i forbindelse med besættelsen.
I 1990 skrev dr. med. Hans Keiser-Nielsen (1910-1996) et læserbrev om affæren og familien Munch. Hans far Søren Keiser-Nielsen havde været minister sammen med Peter Munch omkring 1. Verdenskrig. Hans Keiser-Nielsen kendte familien Munch særdeles godt.