.jpg "Kommunist og Politimand")
Kommunist – Sabotør – Politimand – Folketingsmand er titlen på Herluf Rasmussens selvbiografi.
Alene overskriften bevirker, at forventninger er skruet op, fordi den kombination af funktioner må da give anledning til konflikter. Det fortæller Herluf Rasmussen (født 1920) også meget om i bogen om sine første 40 år. Fortsættelsen er ved at blive skrevet.
Modstandsmand
Da jeg for mange år siden skrev en artikel om Gestapos guldopkøber, fabrikant Paul Meyer kontaktede Herluf mig. Han fortalte, at han forgæves under krigen, havde forsøgt at likvidere samme Meyer. Gestapos guldopkøber blev først skudt i Dyrehaven den 12. maj 1945 af en samarbejdspartner og Herluf har aldrig forstået, hvorfor at han blev tilkaldt for at identificere liget.
I bogen fortæller han om sin tid i BOPA og senere som leder af en illegal politigruppe. Der er beretninger om sabotager og ikke mindst en detaljeret beskrivelse af, hvordan han organiserede et baghold på Køgevejen, hvor mandskab i to HIPO-vogne blev nedkæmpet.
Politimand
Da Herluf Rasmussen blev ansat som reservebetjent under krigen undlod han ved ansættelsen at fortælle, at han siden 1938 havde været medlem af kommunistpartiet (DKP). Efter krigen blev han fastansat ved politiet. Det var så ikke uden problemer, da hans politiske tilhørsforhold nu var kendt.
Han kommer i bogen ind på, at mange også dengang led af kommunistforskrækkelse og det bevirkede bl.a., at den kommunistiske modstandsorganisation KOmmunistiske PArtisaner ændrede navn til BOrgerlige Partisaner.
Herluf Rasmussen fortæller om befrielsesdagene og tiden efter med retsopgøret og også internt opgør inden for politiets rækker. Bl.a. bliver det undersøgt om de betjente, der måtte gå under jorden efter 19. september 1944, havde været aktive i modstandsbevægelsen.
Han fortæller meget om selve aktion ”Möwe”, hvor tyskerne 19. september 1944 kl. 11.00 angreb danske politistationer. Hvor meget vidste politiledelsen på forhånd om aktionen? Herluf mener, at man var godt orienteret og han argumenterer for sit synspunkt.
Overvågning
Da han efter krigen besøgte lande i Østblokken følte han sig overvåget af Stasi m.v. Det mener han også, at han blev af andre efterretningstjenester under besættelsen. Ligeledes mener han, at han som aktiv politiker, tillidsmand for politifolk, folketingsmand m.v. er blevet overvåget af PET.
Herluf Rasmussen er også inde på, at regering og myndigheder overdrev risikoen for kommunistisk kup lige efter befrielsen og igen i påsken 1948.
Men ingen tvivl om, at kommunisterne blev overvåget, så PET m.v., har fulgt med på sidelinjen, da Aksel Larsen og andre brød med de moskvatro kommunisterne. Socialistisk Folkeparti blev stiftede den 15. februar 1959 på en kommuneskole i Hvidovre og Herluf Rasmussen fortæller, at han var særdeles aktiv i den forbindelse.
Oplevelse og indtryk
Det er ”morsomt” at læse om den periode (1939-1941), hvor nazister og kommunister var ”gode venner”. Ren Matador. Mange nye detaljer og set fra en særlig vinkel og baggrund.
Herluf Rasmussen fortæller om sine egne oplevelser, men han medtager også betragtninger om øvrige af datidens aktioner og begivenheder. F.eks. mener han, at angrebet på Shellhuset var unødvendigt, da det efter hans mening ikke gavnede modstandsbevægelsen.
Han beretter om nedskydning ved Skovriderkroen den 23. november 1944 af løjtnant Knud Skou. Her kommer han ind på forholdet i slutningen af besættelsen mellem politikerne, militæret og de forskellige aktive civile modstandsorganisationer. At han sammenkæder militæret med en borgerlig modstandsgruppe skyldes udelukkende hans politiske vinkel.
Herluf skriver en del om et formodet samarbejde mellem socialdemokraterne og tysk politi. Her nævner han specielt Gestapos souschef kriminalrat, SS-Hauptsturmführer Hans Hermannsen ”Onkel Hans”, der nærmest med fuld honnør blev eskorteret retur til Flensborg lige efter krigen.
Han fortæller om dengang i 1947, hvor han sammen med en ven købte falske engelske pund af kontorchef Vilhelm Jacobsen (myrdet sammen med hustruen på Peter Bangs Vej året efter).
Herluf Rasmussen fortæller om dengang han var betjent på Station 5 (Svendsgade på Vesterbro). På alle måder et livligt kvarter. Men han skriver ikke noget om den største af Edderkopperne, som boede i distriktet.
Det bliver spændende at se, hvad der dukker op i næste bind, der fortsætter fra 1960?
2013. Første bind skrevet af Herluf Christian Adrup Rasmussen (født i Valby 6. juli 1920).
27. juni 1947. Preben og Herluf på vej til oplevelser i Ægypten. De nåede kun til Frankrig, hvor de fik at vide, at deres medbragte ekstra 100 pund sterling var falske. Købt hos en senere meget kendt kontorchef i Danmarks dengang største herreekviperingsfirma.
Herluf Rasmussen havde et tæt samarbejde med den kontroversielle Aksel Larsen (1897-1972), kommunist og senere stifter af Socialistisk Folkeparti.
Illegal politigruppe fotograferet lige efter befrielsen. Herluf Rasmussen siddende forrest.
Dragør 1946. Dansk politi havde sammen med værnepligtige CB-folk vagt ved lejre med tyske internerede flygtninge. Herluf fotograferede nogle af de mange piger og kvinder, der udgjorde hovedparten af flygtningene. Man skulle have en ualmindelig stærk moral for at modstå alle de mange intime tilbud fra de imødekommende kvinder.