.jpg "Danmarks befrielse 4. maj med glæde men også menneskelig ulykke")
Danmarks befrielse 4. maj med glæde men også menneskelig ulykke
Jublen var kolossal om aftenen fredag den 4. maj 1945, da Den tyske Værnemagt kapitulerede i Holland, Nordvesttyskland og Danmark.
Modstandsbevægelsen, politikerne, forretningerne, medierne og mange andre havde i lang tid forberedt sig på befrielsen. Ud over at juble og få tyskerne smidt ud, skulle der også afregnes med de landsmænd, der ikke havde været helt fine i kanten, på den ene eller anden måde.
Anholdelseslister
I Stockholm havde man samlet navne på ”suspekte” i Danmark man gerne ville kigge lidt nærmere på. I Danmark var der tilsvarende opbygget et stort kartotek med personnavne. Meningen var, at de personer, der skulle afregnes med, skulle anholdes så hurtigt som muligt.
Fra det centrale register i København blev der lavet lokale lister. En større liste med personnavne skulle til Odense og kurér Erik Andersen blev lørdag den 5. maj 1945 om formiddagen sendt af sted med listen. Det persontog han var med, kørte kun til Roskilde. Her henvendte han sig til de lokale modstandsfolk, der havde opslået kvarter i Thing og Arresthuset i Jernbanegade.
Transport fra Roskilde til Korsør
Man kunne godt hjælpe, da man disponerede over en benzindrevet Ford V8 cabriolet årgang 1937. Tre mand skulle med som eskorte og man satte omkring kl. 12.30 kursen mod Korsør.
I Ringsted var man optaget af, at det danske tysksindede Schalburgkorps befandt sig på den lokale kaserne. Man frygtede, at medlemmerne af korpset ville marchere ud under dække af Den tyske Værnemagt. Modstandsfolk fra hele Midtsjælland blev tilkaldt og nerverne i Ringsted var lidt på højkant.
I kommandokvarteret vidste man, at en kurérbil var på vej tværs over Sjælland, men da man kontaktede Sorø blev meldingen iblandet oplysninger om, at formodede HIPO- eller Schalburgfolk, forklædt som modstandsfolk, var kørt fra Ringsted mod vest.
Albertikrydset i Sorø
I Sorø mobiliserede man ca. 40 modstandsfolk, der uden direkte kommando tog opstilling ved indkørsel til byen. Man ville kontrollere trafikken og der blev udlagt partisansøm på vejbanen. De fleste nåede at lægge sig i stilling inden man skimtede en sort hurtigkørende vogn i det fjerne ved 13-tiden.
Lige inden den sorte åbne Ford, der var markeret med Modstandsbevægelsen blå-hvide flag, nåede selve krydset, punkterede dækkene. Lidt derfra blev det opfattet som, at der blev skudt fra den hurtigkørende vogn. Ingen nåede, at se, at de fire i vognen bar Frihedsbevægelsens armbind.
Vognen endte i en husmur og efterfølgende blev tre i vognen dræbt. Den fjerde nåede inden han døde, at sige, at de var modstandsfolk fra Roskilde. Rundt omkring den maltrakterede vogn var man dog helt enige om, at der var forklædte HIPO-folk, der var blevet nedkæmpet.
Først dagen efter blev man klar over, at det var en kurérvogn fra Roskilde man havde nedkæmpet og flagene i Sorø blev beordret på halv stang.
Begravelsen i Roskilde
Søndag den 6. maj 1945 blev de fire kister bragt til Roskilde på to lastvogne. Man gjorde holdt i Ringsted, hvor der blev lagt kranse på vognene.
Kurér Erik Andersens kiste blev ført til Solbjerg Kirkegård på Frederiksberg. Efter en større højtidelighed for de tre lokale den 10. maj 1945 i Roskilde Domkirke, blev de begravet på kirkegårde i området.
Gennem alle årene har sagen været debatteret, da enkelte mente, at der var et planlagt baghold, fordi de tre fra Roskilde var tilknyttet en kommunistisk orienteret gruppe.
Politiet foretog mange afhøringer af modstandsfolk, militærfolk m.v. i Sorø, Ringsted og Roskilde. Alt tyder på, at en forkert gengivelse af en telefonbesked var årsag til tragedien på en dag, der var en glædens dag, de fleste andre steder i landet.
Foto fra flere private samlinger samt lokalarkiverne i Roskilde og Sorø.
Søndag den 5. maj 1946 blev der på en husmur i ”Albertikrydset” i Sorø afsløret en mindeplade for fire modstandsfolk, der døde på det sted året før. Flere af de tilstedeværende var særlig berørt af højtideligheden, da de ved en fejltagelse havde været med til at skyde modstandsfolkene.
En sort åben Ford V8 var med den 5. maj 1945 om morgenen i den kolonne, der kørte gennem Algade i Roskilde. Modstandsfolkene skulle til mønstring i Klostermarken. Vognen havde i slutningen af besættelsen været anvendt ved våbenopsamlinger.
Albertikrydset i den østlige udkast af Sorø. Den 5. maj 1945 kl. 13.00 var 40 mand gået i stilling på begge sider af vejen for at stoppe vogne med formodede Hipo- eller Schalburgfolk.
Kjeld Mulbjerg tegnede begivenheden, som den er blevet beskrevet af mange. Chauffør CB-instruktør Knud Andersen og forsædepassagerer arbejdsmand Erik Clausen blev begge dræbt. Kurereren Erik Andersen på bagsæde blev også dræbt. Den anden bagsædepassagerer Falck-redder Børge Olesen blev dødelig såret, men nåede, at fortælle, at de var frihedsfolk fra Roskilde.
Mange havde overværet aktionen og vognen med ligene blev fotograferet inden de døde blev bragt til kapellet på det nærliggende sygehus.
Vognen var totalskadet, men i 1945 var det ikke muligt, at købe nye biler. Det blev besluttet, at genopbygge vognen. I første omgang blev den ødelagte bil skubbet over gaden til Ford-værkstedet.
Da vognen havde passeret jernbaneoverskæringen punkterede flere hjul. Medens vognen med de fire modstandsfolk slingrede videre af amtsvejen mod Albertikrydset blev den beskudt fra begge sider. Den stoppede først, da den ramte Møllegårdens facade på sydsiden af Slagelsevej 1. Beskydning og angreb med håndgranater fortsatte. Fordværksted og kapel er markeret med ringe.
Begivenheden blev omtalt i de lokale blade den 5. maj 1945. Først næste dag fik man at vide, at armbind og frihedsbevægelsen blå-hvide flag på køleren, var ægte. Mange effekter var fjernet fra bilen og de dræbte.
Den 10. maj 1945 blev de tre lokale begravet fra Roskilde Domkirke. Erik Clausen og Børge Olesens kister blev ført til Østre Kirkegård og Knud Andersens kiste blev ført til Himmelev Kirkegård.
Ligtoget passerer Stændertorvet på vej mod Algade.
Ford V8 cabriolet årgang 1937 blev renoveret malet grågul. Vognen blev i eftersommeren 1945 købte af en direktør i København, der solgte den i 1949.