Hvad er film og hvad er fakta?

I forbindelse med den nye danske film ”Hvidstengruppen” dukker spørgsmålet igen op. Hvad er fakta og hvad er film?

Er det en film, der nøjagtig skildrer begivenhederne omkring familien Fiil og de øvrige i modstandsgruppen fra Randers?

Når instruktør og filmselskab kalder en film for autentisk eller dokumentarisk forventer dele af publikum, at filmen holder sig til de virkelige begivenheder. Andre forventer, at uniformer, køretøjer, lokaliteter m.v. er originale eller korrekte kopier.

Den langtrukne virkelighed

Det generelle problem opstår, når man skal gengive de virkelige begivenheder. Det meste af tiden gik dengang for de fleste modstandsgrupper med at vente (afvente fly, observere mål, o.l.). Det er ikke rigtig noget publikum vil se på i ret mange minutter. Instruktør og filmproducent forfalder naturligt nok til at indskrive lidt mere spænding.

Hvis man sammenskriver forskellige begivenheder, bibeholder man stemningen fra dengang, men opfinder man episoder, skrider grundlaget for at kalde filmen autentisk eller dokumentarisk.

“Flammen og Citronen”
“Flammen og Citronen”, filmen fra 2008 bliver stadig meget debatteret.

”Sådan var det ikke. Hvorfor kørte modstandsfolkene i biler? Vi andre kørte på cykel eller tog sporvognen, når vi skulle på en aktion. Hvorfor var gestapochef Hoffmann skaldet, når han i virkeligheden havde en stor hårpragt? Hvorfor foregik Citronens kamp i filmen i en bygning, der ikke ligner den villa i Gentofte, hvor det virkelig foregik o.s.v.”.

Hvornår er en film autentisk?
Der er mange gode grunde til, at resultatet i en film ligger et stykke væk fra de virkelige begivenheder. Publikums forventninger er ofte afstemt efter foromtaler, og her optræder fakta og film ofte noget sammenblandet.

Måske bliver indhold i en film præsenteret sammen med en faktaboks. Her kan der nemt ske en overlapning, mere eller mindre bevist.

Selv ”rigtige” dokumentarfilm er i en vis udstrækning ikke helt ægte. Der kan være indsat rekonstruktioner eller speakertekster svarer ikke til filmklip.

Langt de fleste vil være tilfredse med indhold i en kriminal- eller besættelsesfilm uanset, at instruktør eller producent har ”fiflet” med fakta. Underholdningsværdien er prioriteret højere end de ofte noget mere kedelige faktiske forhold.

Udsagn om, at filmfolkene ikke laver deres forarbejde godt nok, er ikke rigtige. Der er brugt lang tid på research, men som nævnt ovenfor, der kan være mange gode grunde til, at man fra- eller tilvælger begivenheder eller ændrer scener i en film i forhold til virkeligheden.

Modstandsfolkene Bent Faurschou Hviid (23) og Jørgen Haagen Schmith (33), kendt som Flammen og Citronen, døde begge under dramatiske omstændigheder i oktober 1944. De var tilknyttet organisationen Holger Danske og filmen er bygget over deres sidste 10 måneder.

http://www.lokalhistorier.dk/Foredrag/FlammenogCitronen/