Fastelavn har altid været noget særligt på Amager

Selve begrebet ”Fastelavn” relaterer sig til tiden op til fasten, hvor man før Reformationen festede med mad og drikke inden man gik ind i en 40 dages periode, hvor man ikke måtte spise kød, men udelukkende holde sig til fisk. Da fasteperioden blev afskaffet beholdt man skikkene med de forskellige former for fastelavnsløjer.

Oprindelig havde man anbragt en levende kat i en ophængt tønde og det gik så ud på, at slå på tønden for at få katten til at skrige. Men det vigtige var dog, at man med lange stænger skulle forsøge at stikke hul på bunden af tønden, så katten kunne slippe ud.

I dag skal ryttere slå til en ophængt tønde og den rytter, der slår sidste tøndestav ned, kåres til årets tøndekonge. Tidligere fulgte der et års skattefrihed med titlen, men det er historie.

Grøntsager til kongehuset

At rytterne på Amager har tiltrukket sig særlig opmærksomhed skal ses i, at Hoffet fik grøntsager fra Amager og efter, at flere nederlandske familier var udflyttet til Frederiksberg, havde man repræsentanter på begge sider af København.

Hoffet blev ofte underholdt med forskellige fastelavnsskikke og med en vis stolthed kaldte de lokale bønder sig ”Kongens Amagere”. Kongehusets medlemmer har mange gange også i nyere tid overværet selve fastelavnsridningen i Store Magleby.

Vennekredsen 

For 125 år stiftede man foreningen ”Vennekredsen”, der siden har stået for meget af det praktiske omkring festlighederne. For mere end 50 år siden var der ridning to mandage, henholdsvis for gifte og ugifte. I år foregår tøndeslagningen i Hovedgaden mandag den 11. februar 2013 omkring kl. 16.00, efter at rytterne fra morgenstunden har besøgt de enkelte gårde og der fået serveret amagerpunch.

På Amagermuseet, kan man se udstillingen om seletøj, musikvognen, rytternes påklædning og høre eksempler på de forskellige skålsange, der afsynges af rytterne hos værterne.

Mange andre steder på Amager fejrer man fastelavn og i Dragør havde man i mange år fastelavnsoptog med tøndeslagning fra lastvogn. Man udsmykkede vognene med motiver fra aktuelle begivenheder. Mange husker sikkert stadig, da temaerne i optoget var ”Kaptajn Carlsen”, ”Anne Marie og Konstantin” eller ”Markis de Sade”.

Fastelavn til hest 

Fra 1965 foregik løjerne i Dragør pr. hest i stil med nabosognets arrangement. I Dragør tøndeslagning søndag den 10. februar 2013 kl. 16.00. Det sker på Engvej og rytterne i Dragør er af begge køn, i modsætning til Store Magleby, hvor kun mænd deltager.

.

Fastelavnsridning i Hovedgaden 2010. Fotograf: Ole Winther fra bogen ”Amager – den lysegrønne ø”, Forlaget Din Bog, Dragør

Fastelavnsridning på Vestgrønningen i Dragør 1928. Fra de moderne lastvogne slå man ”Katten af tønden”.

1965. Ved det årlige fastelavnsoptog markerede man et royalt bryllup året før den 18. september i Athen.

Athen. Dansk prinsesse og græsk konge efter vielsen i Athen fredag den 18. september 1964.