Rundt om samfundet
Et drama fra modstandskampens hverdag

Et drama fra modstandskampens hverdag

Rundt om samfundet

Onsdag den 17. januar 1945 ved 17-tiden forfulgte en Hipo-vogn (tysk politi) på Frederiksborgvej i København en benzindrevet bil med fire modstandsfolk. Vognen med de fire modstandsfolk blev beskudt og endte i et træ ved kommunegrænsen mellem København og Gentofte. Tre nåede at flygte bl.a. ”Aage Hansen”, der var blevet hårdt såret af skud i maven.

 

Ildkamp mellem Hipo og modstandsfolk

Aage Hansen, der var tilknyttet organisationen Dansk Samling skjulte sig i en villa og da man konstaterede, at Hipo havde trukket sig tilbage, ringede man efter en ambulance. Desværre havde en dame på vejen hørt, at Falck-ambulancen var kørt til Amtssygehuset i Gentofte og hun underrettede tyskerne.

 

På hospitalet forlangte Hipo-folkene efterfølgende, at få udleveret den sårede modstandsmand, men det lykkedes lægerne, at få lov til at færdigoperere Aage Hansen, der var indskrevet under falsk navn.

 

Medlemmer af modstandsorganisationen Holger Danske fik ved et tilfælde besked om begivenheden på operationsgangen. Tre modstandsfolk besluttede at sikre Aage Hansen, inden Hipo fik udleveret ham. Det kom til en længere skudkamp på gangen til operationsområdet. En Hipo-vagtmester og Holger Danske gruppelederen Ejler Hurtigkarl (hvis far var portner på hospitalet) blev dræbt.

 

Jagten

Den nyopererede Aage Hansen og Hurtigkarls lig blev i ambulance ført til det nærliggende hospital, Sct. Lukas Stiftelsen på Bernstorffsvej.

 

Kompagnichef Hans Edvard Teglers fra Holger Danske besluttede, at Aage Hansen skulle flyttes hurtigt igen, da man måtte formode, at tyskerne og deres danske medhjælpere snart ville foretage razzia på hospitaler.

 

Aage Hansen blev skjult i en villa i Hellerup, hvor han døde få dage senere. Tyskerne fandt Hurtigkarls lig på Sct. Lukas Stiftelsen. Først 25. juni 1945 fik forældrene at vide, at deres søn var fundet nedgravet i det daværende militære øvelsesområde i Ryvangen.

 

Personale fra hospitalerne var blevet anholdt i forbindelse med begivenhederne og derfor forsøgte Aage Hansens kammerater at sikre, at tyskerne ikke fandt frem til endnu flere. Flere folk fra Holger Danske blev dog dagen efter anholdt i Gentofte, da de ved et tilfælde var i nærheden af et hospital.

 

Mange hjalp med at skjule identiteten

Aage Hansen blev indskrevet på Frederiksberg Hospital under sit dæknavn og samme dag registreret som død af bughindebetændelse. Skulle tyskerne undersøge videre ville de få oplyst, at afdøde ”Aage Hansen” var ført til Søndermarkens Krematorium. Alle oplysninger i Aage Hansens papirer var opdigtede på nær hans stilling som mekaniker.

 

Han blev ikke kremeret på Frederiksberg, men i Gentofte under navnet Madsen og i kirkebogen er han indskrevet med sit dæknavn ”Aage Hansen”. I februar 1945 blev hans urne nedsat på Bispebjerg Kirkegård, hvor der først efter befrielsen blev opsat en gravsten med korrekt navn og datoer.

 

Man har virkelig brugt meget energi på at sløre alt om ham under besættelsen. Personale på landets folkeregistre var også hjælpsomme med at fjerne kort og anbringe konstruerede kort. Aage Hansens fødested var anført som Thorshavn. Det var smart, da tyskerne ikke umiddelbart havde adgang til kirkebøger eller registre i det engelsk besatte Færøerne.

 

http://www.lokalhistorier.dk/Gentofte/Hurtigkarl/

 

Dines Bogø er forfatter og foredragsholder

tekst

Forside
Website by Conceptware